Kort om projektet

Projektets formål er sådan set relativt enkelt. At få lov at udgive min egen poesi, prosa og tanker uden den professionelle 'bogtrykker' verden. Jeg drømmer ikke så meget om at være kendt forfatter som jeg egentlig bare godt kan lide tekster og kunst. Jeg kan lide at snakke om det, jeg bliver inspireret af det, jeg skriver mine egne ting og nu føler jeg mig på sin vis klar til at vise det til andre på en bredere basis.

Måske en dag skriver jeg lidt om hvorfor jeg benytter sociale medier selvom jeg ikke ønsker at være 'kendt' i den klassiske forstand. Måske ikke. Hvis jeg gør kommer der til at være et link her.

Hvis man ønsker at forstå 'mig' mere og hvad det er jeg skriver fra og om, så kommer der på et tidspunkt (læs: ikke lige nu) til at være hvad jeg kalder for en metapoetik. Den vil give kort indsigt i hvem jeg er, hvad jeg skriver om, hvorfor jeg skriver på den måde, etc. Jeg kommer forhåbentligt aldrig til at skulle sætte mit eget navn eller ansigt på hvad jeg skriver. Det ville til dels tage livet af 'mig' det er jeg overbevist om.