Venter på at alt falder i orden Den som venter, den som Jeg har ikke meget at sige Folk uden meninger folk uden Blanke tavler Skabt til at avle, skabt til at hade Indædt tænker jeg tilbager på gamle dage Forsvinder i dagenes gus, forladt i støv Tankerne går hurtigt, det gør tiden ikke Jeg tænker på at blive sindssyg Igen? Igen Det er så kedeligt, ser du, min ven! Så kedeligt, så bedrøveligt, jeg trækkes med Det samme, det samme, det samme Selv problemerne er de samme At blive sindssyg er bare endnu en Repetition Men jeg bliver ikke stærkere sådan som Brugte muskler gør Bare svagere og svagere Som bøjet metal, gang på gang Mere robot end menneske, bah! Mere fedt end hjerne, siger jeg!