Livet er tomt Bær din medalje, så fjollet Og havde jeg selv en havde jeg måske også båret den Eller kastet den i søen, i søen Nej det er for sentimentalt, hvorfor spilde metal Alt foregår i et andet plan, langt fra mig Jeg ved ikke hvad der foregår, jeg kan ikke penetrere De siger jeg er impotent, ja tak, Fortæl mig noget jeg ikke ved Hvor langt skal vi gå for at gå tilbage? Det hele kører over i en mærkelig suppedas Jeg tænker lidt på en som jeg ikke har tænkt på længe Det hele er lidt som en strøm, en elektrisk stol Jeg vil bare ikke dø, men jeg vil så gerne dø Modsatrettede kræfter, to ulve, sikke noget pis Det hele er bare ondt, ondt, ondt Og det gør mig led og ked af det Jeg griner alligevel gør jeg ikke? Alligevel, alligevel Det hele tænkes, kan tænkes, ja det kan det Undtagen grænsen, der kan vi ikke gå, nej vi er Bundet til vores materielle verden vores forbandede sanser Lige så bindende som den klump af statisk fedt i kraniet Jeg tror ikke på nogen transcendens Noget efter Men jeg tror på kuglen der kan gøre det af med mig Hr. og fru betjent, jeg beder jer! Lad mig dog være fri