Dit blonde hår, farvet brunt, farvet grønt Dine dage alle sammen i en vælling Fyldt med hvad, plakater, tanker, fjender og venner Dansk ungdom, dansk dødsdom Æstetisk frygt i en verden af praxis Kald det socialt, det er langt fra Kald mig pedant, du vil få ret Jeg er ikke syg, helt og aldeles Mine moralske fallibiliteter, blot en ide i dit forskruede hoved Hvis hoved?
Ti! Ti! Ti! Stille din kumpan Logaritmisk forstyrret, din sinke Jeg er ikke voldsperson, end ikke i live Tankerne er strøget omkring mig, i en dal Af blomster, de udklækker deres nektar I et forsøg på at drukne mig