Prætenser, skrækkelige prætenser

Filipenseret bastard Du glor på mig fra døren, men du er borte Når jeg vender mig Jeg kigger efter dig, kom tilbage! Hvad skete der hvor er jeg Hvad skete, der hvor jeg er Havde du sket hvad der er set Hvad du må ikke set ske Kom tilbage, kom tilbage Mine udflådede fornærmelser dem kan ingen tage seriøst Det er ord, ord som ingen hører Lev vel, gu’ fanden vil jeg ej Se nu hører du intet igen, igen Bandet de spiller ser du, der i skuffen Hvor bor de, det er som at spørge hvorfor Knap har du hørt før du spørger Stilhed! Stiltienhed bare et sekund Paranoiac, det kan du ikke være bekendt, nej vær’ nu stille Doktor, doktor jeg siger dig Du skal ikke røre mig, jeg har en bombe Fasttømret til min rygrad Mine årer pulserer med blodigt guld Jeg tænker på farven gul, nu igen, En rose af had, til dig min kære Gud vil du ikke nok få mig ud?