Det gør ondt helt ind i marven Jeg kigger på et saftigt ben Jeg tænker på bare at bide ind, bide til Mine problemer er mange, jeg synger gerne om dem Som en nattergal, helt gal og insomniak Jeg, vulgære nathue jeg tænker på Nisserne på loftet, de skælmske væsener Deres lig spist af mus, deres tankeverdener Spænder om vores Grænser op til den ensidige Enfoldige Jeg er færdig med mine ord Jeg spiser mit eget kød Det smager af råddenskab, men jeg tygger alligevel Den seje fornemmelse af ikke at give sig Den grimme fornemmelse af smerte og blod og tårer De stikker i mine øjne Jeg forsvinder i fuldskab Tanken om udryddelse den vejer tungt