Langt er armen der strækker sig Fra en stamme jeg ikke kender, så mange Mennesker Jeg ikke vil vide af Så har du tænkt på hvad du vil Være i din fremtid? Nej, for fanden, nej Jeg har tænkt på lidt fred, Et ansigt som ingen kan genkende Måske den sande ensomhed I et ægte slot bygget til at holde alle ude Men vil jeg intet lære? Måske af fortiden? Af dem der kom Før Hør og hør nu godt efter Du kan grave alt op, alt det du lyster Jeg fortæller dig de var bare gale Dumme, syge Og sikkert pissefulde Og gid de forblev sådan Fra deres første skridt til deres Fald i den åbne kiste