En fremmed i haven Du er min bror Blomsterne florerer, de lever, de dør Haven er smuk, smuk fordi den er forgængelig Forfængeligt kigger jeg på min egen hånd Sædet af gøren og laden Forfærdeligt kigger jeg på dit ansigt Det er gammelt, så ungt, så tungt, så gammelt igen Jeg ser hvordan du er en jeg ikke kender En jeg ikke vil kende Du er usmagelig som bare fanden Det er til dels min skyld Jeg siger undskyld, ja det gør jeg Jeg synes det er en smule sørgeligt, det gør jeg Men jeg ser også hvorledes du bare er et sort hul Skabt til at tage og tage Ødelægge og ruinere alt omkring dig Fordi du er så fallibel, så tovlig Du er præcis som vores far, ved du det? Hvorfor skal du vente til 45 for at blive ordentlig? Narrøv, du kan fucke af Tag din kæreste og begrav jer selv I jeres fornedret dummeri Jeg ville ønske jeg kunne sige ”min bror, tag og kom hjem Her har du intet at gøre, Her er der intet der kan hjælpe, Se du blot efter det, men vid blot At jeg ved” Ja vid blot at jeg ved Og jeg ved hvor du ender dit rendestens barn Jeg har sympati for dig min bror Som for en hjemløs på gaden Distanceret, køligt, afstumpet Din sorg er stor, men ikke noget for mig Jeg kan ikke redde dig Det kan du sjældent selv ifølge statistikkerne Så hold dine fingre fra mig Lad mig være til fred Og så kan du få love at leve i din egen krig